Biografi

Jeg blev født i 1954 på Amager.   Det selvsamme år som Elvis Presley tordnede op af hitlisterne med "That's allright, mama".

Da jeg var 8 år sendte mine forældre mig til  klaver-undervisning.  Jeg syntes det var vældigt spændende i starten; men så begyndte jeg at blive træt af altid at skulle spille klassisk musik.     På det tidspunkt åbnedes mine ører for den populære musik, der blev spillet i radioen såsom Cliff, Elvis, Beatles og så videre.       Da den ældre klaver-lærer ikke var særligt i interesseret i den slags musik, fortsatte vi i den sædvanlige stil.    I min fritid begyndte jeg at spille Rock'n'roll klaver og da jeg var 15 år gammel fik jeg min første guitar.    Jeg kan stadig huske vablerne på mine fingre, da jeg prøvede at finde ud af hvordan "Bad moon rising" skulle spilles.    Klaver-undervisningen gled mere og mere i baggrunden og stoppede tilsidst.    Idag er jeg dog taknemmelig for, at mine forældre gav mig den mulighed.

Jeg har altid været genert, dygtig i skolen og så havde jeg briller, så derfor var jeg et nemt mål for drillerier.      I gymnasiet valgte jeg musik-linien.  Dér skulle man stå foran sine klasse-kammerater.og synge en sang.   Jeg var skrækslagen - jeg rødmede og svedte; men jeg tror det gik meget godt.      Det var den første gang, jeg sang for andre og jeg var da 18 år gammel.

Det var efter dét tidspunkt jeg beyndte at spille sammen med nogle af mine klassekammerater og også på det tidspunkt jeg "opdagede" Elvis.   Det var "Love me tender" der fik mig til at se lyset.    Jeg begyndte at samle på hans plader og forsøgte at synge som  ham ( når jeg var alene hjemme ).  Jeg har stadig nogle båndoptagelser fra dengang - og det lød da vist ikke helt som originalen.     Jeg fik dog spillet nogle sange i radioen i udsendelsen "Båndbixen", der var bestyret af Michael Bundesen.

Musikken tog mere og mere af min tid og i 1974 havde vi vores første spille-job.   Vi spillede 50'er rock'n'roll og kaldte os "T-birds" og derefter "The Midnight Special".

I 1978 jeg begyndte at spille med "Spirit", der spillede egen musik fortrinsvis skrevet af Leif Hansen.     En dag i 1979 spurgte bassisten Henning Eugén Nielsen om jeg ikke havde lyst til at lave et "Tribute to Elvis"-show.       Om jeg havde !   Jeg havde drømt om det; men havde ikke turde foreslå det.     Så vi arbejdede hårdt i et halvt års tid, hvor min mor bl.a. syede et hvidt Elvis-kostume til mig og scene-kostumer til de øvrige 5 personer i bandet.      Endelig i januar 1980 havde vi vores premiere og publikum var vilde.    Jeg har det hele på video og kan nu se, at det ikke er så fantastisk; men jeg tror vi overraskede publikum, der for det meste bestod af nogen vi havde spillet vores almindelige repertoire for.

Vi spillede rundt om i Danmark i 2 år.     Pga. en del udskiftning i bandet blev det for besværligt og vi gik hver til i 1982.      Jeg begyndt at lave solo-shows med singback på kassettebånd.     Det gjorde jeg i 7 år og det bragte mig til Spanien, Tyskland, Tunesien, Østrig, Sverige og selvfølgelig rundt i Danmark.      Jeg var i perioden 1985 til 1990 fast indslag til festerne i Elvis Presley Fan Klub i Danmark..    Det tager jeg som et stort kompliment ( jeg mener: "Der er jo ikke nogen som den ægte Elvis" - og Elvis-fans må være det mest kræsne publikum ).       Det værste ved solo-perioden var, at mange af optrædender foregik på diskoteker langt efter midnat.    I 1990 syntes jeg det var for hårdt, så jeg besluttede at holde en pause.

Efter en tid begyndte det igen at krible i mig og jeg forsøgte mig lidt i andre stilarter som Soul, R&B og Country.    I 1991 traf jeg The Black Devils, der oprindeligt var dannet i 1959; men som nu startede op igen med originale og nye medlemmer.  Hér kom mine klaver- og keyboard-kundskaber mig til gode.

Jeg fortalte dem om min "Elvis-karriere" og  foranlediget af Geert Oltmann ( bandets dynamiske lead-guitarist ) besluttede vi at lave en 6-mands-version, der også understøttedes af elektronik.    I 1994 besluttede vi at resultatet ikke var godt nok og at vi skulle gå "Full-scale" og vi skabte figuren "KING MEMPHIS".   The Black Devils skulle være basis-bandet med 2 guitarer, bas og trommer.   Vi måtte selvfølgelig havde en anden på keyboard.   Vi holdt prøver med et utal af kor-piger indtil vi endelig fandt de tre som synger for os nu.   Derefter gik jagten ind på en blæser-sektion.    Nu lød det virkelig af noget.     For mig var det en drøm, der gik opfyldelse !        Selvom det er hårdt arbejde at holde sammen på et 11-mands ensemble - er det det hele værd, når vi er på scenen   foran et entusiastisk publikum.

Siden 2002 har jeg dog fortinsvis optrådt som solist.   Det er blevet til utallige familiefester, firmafester og byfester.

I 2004 tog jeg til Blackpool til Europamesterskabene for Elvis Tribute Artists ( ETA ).   Jeg stillede op i den professionelle række og blev nr. 6.     Jeg har ellers altid synes, at Elvis-konkurrencer ikke var interessante, da en bedste Elvis døde i 1977; men det var nu sjovt at være med og møde andre Elvii fra hele Europa samt et par stykker fra USA..   Ved samme lejlighed blev jeg kåret som Nordens bedste Elvis.     

 Siden da er det bare gået slag i slag med at optræde.

I 2007 blev jeg nr. 3 ved Danmarksmesterskaberne, der blev afholdt i Randers. 

I slutningen af 2007 begyndte jeg at se mig om efter et orkester, der kunne backe mig op.   Jeg havde igen fået lyst til at arbejde med et band.    Jeg var så heldig, at det første band jeg spurgte "The Flaming Riders" var interesseret.    De backede i forvejen en anden ETA; men de 2 hovedmænd gik ud af den sammenhæng og dannede sammen mit backingband.

Tak fordi du hængte på hertil !

Jeg håber, vi mødes en dag.